Psykolog Østerbro

samt Kurser i Den motiverende samtale

v/ privatpraktiserende psykolog Lone Agerskov

banner

Hvad er stress - Psykolog Østerbro - Psykologer i København

 

Stress kan have forskellige årsager. Stress opstår generelt på tre planer. 

   
Fysisk stress er typisk følge af belastende arbejdsvilkår som for eksempel store fælleskontorer med støj, manglende privacy og konstante afbrydelser. Den eventuelle daglige tur i myldretrafikken er særdeles stressende for mange, men også eksempler som indkøb i supermarked eller spædbørn ramt af kolik kan ubevidst aktivere kroppens stressberedskab.
 
 
Social stress opstår i den daglige omgang mellem mennesker. For eksempel påvirker et dårligt psykisk arbejdsmiljø arbejdstrivslen negativt. Giver din chef eller kolleger den støtte og anerkendelse du har behov for? Hvordan håndterer du konflikter, såvel på arbejde som i private relationer?
 
 
Personlig stress er ofte konsekvensen af den måde du forholder dig til dit arbejde, dine relationer og dit liv, på. Stiller du (for) høje krav til dig selv og andre? Har du en tendens til perfektionisme og knokler du derudaf, eller har du evnen til at sætte grænser og sige fra? Fylder bekymringer og spekulationer dit liv - eller er du tilfreds med det, du præsterer?
 
 
Jeg tilbyder som psykolog individuelle samtaler omkring den stress, som har ramt dig. Se mere om behandling af stress hos Psykolog Østerbro her. Udover særligt egnede kognitive samtalemetoder, lærer jeg dig effektive stresshåndteringsmetoder til brug i hverdagen. Jeg har psykologpraksis på Indre Østerbro i København, Østerbrogade 146.
 
Du er velkommen til at kontakte mig her.
  
 
 
 
 

 

sites/default/files/Ved-tavlen_ny.jpg