Fleksibel psykologhjælp - tilpasset DIN hverdag - hos erfaren autoriseret psykolog

Nærvær som onlinepsykolog

Tilliden til mig som psykolog er det vigtigste - og dén kan etableres online. Mennsker føler sig i lige så høj grad set, forstået og hjulpet i onlineterapi som i traditionel terapi.

"Det føles som en almindelig psykologsamtale..." 

"Dybest set, er online-samtaler det samme som almindelige psykologsamtaler. Samtalerne foregår bare via en skærm. Der er selvfølgelig forskel på at mødes i samme lokale og via en skærm, men i virkeligheden er den overraskende lille".  (Klientcitat)


 "En fleksibel og  tilgængelig "life-saver i mit liv"

"Jeg føler egentlig ikke, at jeg "går til" psykolog - jeg føler, at jeg har en personlig "life-saver". Èn som jeg kan kontakte, når det brænder på eller jeg trigges af svære følelser og negative mønstre. Én der giver mig kvalificeret, professionel og personlig sparring. Kort sagt; Jeg er altid mere i balance efter en session."    (klientudtalelse)

Om mig

Jeg er uddannet psykolog i 2003, medlem af Dansk Psykologforening samt autoriseret af Dansk Psykolognævn.

 Jeg arbejder særligt med mennesker, som er ramt af:

Stress (arbejdsmæssigt og/eller privat) - Kriser  - Angst - Depression - Sorg - Lavt selvværd - Perfektionisme - Afhængighed - Ensomhed -  Livsovergange - Et ønske om større selvbevidsthed samt Selvudvikling omkring bestemte temaer i livet. 

Dette gælder både i individuelterapi og i parterapi.

Jeg har samtaler online. Samtalerne foregår via en GDPR-sikret platform for autoriserede psykologer, som hedder We.Care. Herfra foregår samtalen nemt og sikkert og al journalisering gemmes på We.Care. 

Det tager ca. tre minutter at oprette sig på We.care. Det er nemt og enkelt og jeg guider dig hele vejen. Inden vores første session sender jeg et link til din mail, hvorpå du blot skal klikke, og så er du "inde" - og vi kan mødes.

TIlgængelighed

I nogle livsperioder kan man have brug for en yderst fleksibel psykolog ved hånden. Ikke kun som en fast aftale i kalenderen, eller som en booking ud i fremtiden, men også som en støttende ressource, som man relativt hurtigt kan få kontakt med. 

For lige dér, hvor ens psyke og ens nervesystem er allermest ramt og sårbar, er ofte også dér, hvor der er mulighed for stor forløsning, mulighed for at træffe nye valg samt undgå gentagelser af gamle ukonstruktive mønstre. For mange mennesker kræver det professionel hjælp, særligt når man rammes og trigges i svære følelser. 



Pris

Omkostningerne ved onlineterapi kan holdes nede, i forhold til almindelig takst for autoriserede psykologer, da det ikke kræver transport, lokaleleje mm. 
Individuelterapi varer 75 minutter og koster 850 kr. 


Første gang sættes der altid 90 minutter af til samtalen. Det skyldes, at der første gang ofte er en del baggrundsinformationer, som det er rart at have god tid til at få fortalt, og som jeg gerne vil høre. Det koster ikke ekstra.


Parterapi varer op til 3 timer og koster op til 2000 kr. 


Hvorfor vælge en onlinepsykolog?

 

Tryghed

Min erfaring er, at det klassiske format med en ugentlig - eller månedlig, samtale hos en psykolog ikke altid er ideelt. For mennesker som er ramt af stress, livskriser, udfordringer i parforholdet, afhængighedsproblematikker, angst eller depression - kan det føles mere overskueligt at række ud efter professionel hjælp hos en online-psykolog. Her foregår samtalen i egne vante rammer, hvilket kan virke nemmere tilgængeligt samt give mere ro i forhold til planlægning i hverdagen.


Fleksibilitet

Når mennesker individuelt eller som par søger psykolog, er de ofte pressede i hverdagen. De oplever det som et ekstra gode, at de ikke behøver finde pasning til børnene, eller tage fri fra arbejde for at kunne få tid hos en psykolog. Hos mig kan sessionen også afholdes sen eftermiddag/aften. Hver onsdag har jeg eftermiddag/aftenkonsultation, hvor sene tider er mulige. 

"Du skal være velkommen!"

Autoriseret psykolog

Lone Agerskov

mail
Telefon